"Et godt samarbejde, som holder lokal­området kørende"

Heinrich Grønkjær Nielsen, Indehaver af HG Auto

Heinrich fra HG Auto

Tilbage i 1987 slog Heinrich Grønkjær Nielsen dørene op til HG Auto i Kristrup tæt ved Randers. Det er i dag et topmoderne autoværksted og bilforhandler, der også har udviklet en niche med et stort udvalg i unikke Harley Davidson-motorcykler. Ved siden af virksomheden har Heinrich også en række udlejningsejendomme.

En væsentlig medspiller på rejsen fra grøn iværksætter til etableret virksomhed med en god håndfuld medarbejdere har været Sparekassen Vendsyssel, som Heinrich skiftede til for 20 år siden. Alle årene har han haft den samme kunderådgiver, nemlig Brian Kristiansen fra Mariager.

- Det var min far, der dengang foreslog, at jeg skulle skifte pengeinstitut, og jeg skylder ham en stor tak, lyder det fra Heinrich, der fortsætter:

- Jeg har løbende udvidet og investeret i min virksomhed, blandt andet da jeg på et tidspunkt byggede et topmoderne og større værksted. Her gik jeg fra 160 til 400 kvadratmeter.

- Uanset hvad mine ideer og behov har været i tidens løb, har jeg kun mødt opbakning og en positiv indstilling.

- Det har givet mig en tryghed, der har været et godt fundament for at udvikle min virksomhed til det, den er i dag. Samtidig har jeg også fået al den rådgivning, jeg har brug for. Det gælder alt omkring min virksomhed, men også om investering og pensionsopsparing, som jo også er vigtig som selvstændig.

- Jeg hører indimellem om kolleger, familie eller venner, der må slås lidt med deres pengeinstitut, men jeg har aldrig oplevet det mindste bøvl. Det har været positivt, og så synes jeg også, at det fortæller en god historie, at min kunderådgiver Brian også indimellem kommer her på værkstedet. Både for at sige hej og hvis han har problemer med bilen. Det er gensidig opbakning, slutter Heinrich.

Brian Kristiansen - Heinrichs rådgiver i Sparekassen Vendsyssel

Kontakt os, hvis du vil høre mere om dine muligheder for et bankskifte

Brian Kristiansen, regionsdirektør

Kontakt mig om bankskifte

Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig med henblik på et uforpligtende møde om bankskifte.