Kortindløsning og mobilbetaling

Undgå kontanthåndtering og få pengene direkte ind på din konto i Sparekassen Danmark med en kortindløsningsaftale.

Indløsningsaftaler

Med en Dankort indløsningsaftale kan du tage imod Danmarks mest anvendte kort. For at modtage betaling fra danske Mastercards samt de fleste udenlandske kort skal du desuden have en international indløsningsaftale. Har du en internetbutik, kan du også lave indløsningsaftaler til kortbetaling på nettet.

Terminaler

Du kan vælge mellem flere betalingsterminaler på markedet - stationære, mobile, integrerede og todelte.

Mobilbetaling - MobilePay, Apple Pay, Google Pay med flere

Med en MobilePay aftale og en betalingsterminal, der kan modtage kontaktløse kort, er du også klar til at modtage mobilbetalinger. MobilePay er danskernes mest benyttede mobilbetalingsløsning, mens Apple Pay, Google Pay med flere er apps, hvor kunderne har registreret deres kort, så de kan bruge deres smartphone til kontaktløs betaling på din terminal.